ByVejr – DMI & Yr

Forsiden svarer, før du har spurgt

Appen åbner på det vejr, den så sidst — hentet fra telefonens egen disk, ikke fra nettet. Det tager millisekunder. Imens finder den din position og henter friske tal i baggrunden, og når de lander, opdaterer siden sig selv. Der er aldrig en tom skærm med en snurrende cirkel.

Øverst står temperaturen, hvordan den føles, og dagens højeste og laveste. Lige under står den ene linje, de fleste kom efter: om radaren kan se nedbør på vej mod dig inden for den næste halvanden time. Derefter timerne med solopgang og solnedgang lagt ind på deres rigtige plads i rækken, og en 48-timers graf hvor temperaturkurven og nedbørssøjlerne ligger oven i hinanden.

Er der et farevarsel i kraft for din kommune, kommer der et orange banner i toppen — og en ekstra fane nederst. Er der ikke noget, er der hverken banner eller fane. At fanen dukker op er i sig selv beskeden.

• Sidst hentede vejr vises med det samme fra disken
• Nedbørslinjen fortæller om regnen er på vej inden for 90 minutter
• Varselsbanner og Varsler-fane vises kun når der faktisk er et varsel
• Swipe til siden for at skifte mellem dine gemte byer

To prognoser, ét greb

DMI og Yr er ikke altid enige. De regner på hver sin model, og forskellen er størst præcis dér hvor det betyder noget: om regnen falder om formiddagen eller først til aften.

De fleste vejrapps tvinger dig til at vælge en kilde i indstillingerne. ByVejr gør det modsatte: hold fingeren på skærmen, så skifter tallene til Yr. Slip, og de er tilbage på DMI. Du sammenligner ved at trykke, ikke ved at navigere frem og tilbage.

Billederne her er taget med to sekunders mellemrum på samme dag. DMI siger 13°/18° og «let regn», Yr siger 14°/19° og «regn». Prosateksten er også en anden — DMI har nedbør fra formiddagen, Yr har regn det meste af dagen. Det er den slags uenighed, man gerne vil kende, før man planlægger en dag udenfor.

Gestussen virker på forsiden, i dagsvisningen og på Vejrkort. Vil du hellere se Yrs egen side, ligger den som en fane for sig, altid slået op på den by du kigger på.

• Hold for at se Yr, slip for at være tilbage på DMI
• Hele siden skifter: hero, timer, graf og dagsliste
• Et mærke i toppen siger «Viser YR · slip for DMI», så man aldrig er i tvivl om hvad man ser
• Yrs egen side ligger som selvstændig fane

Dagen skrevet i ord — og meteorologens egen tekst

Over grafen står to-tre sætninger om dagen: hvad der kendetegner den, hvad der ændrer sig, og hvad man kommer til at mærke. «Skiftende skydække. Nedbør fra formiddagen. Risiko for tåge i morgen tidlig mellem 02 og 08.»

Teksten gentager aldrig tal, der allerede står på skærmen — den tilføjer timing og fortolkning. Er dagen stille og begivenhedsløs, står der én kort sætning i stedet for en udfyldt skabelon. Den skrives af appen selv efter faste regler, ikke af en sprogmodel: den er gratis, øjeblikkelig, virker uden net og kan ikke finde på noget.

Ved siden af sidder et beskedikon. Bag det ligger DMI's regionaludsigt — meteorologens egen skrevne prognose for din landsdel, ordret som den står på dmi.dk. Ikonet vises kun for danske byer og kun for det nærmeste døgn, for det er dét, teksten dækker.

Nedbør: fire svar, alt efter hvor langt frem du kigger

Regn er det eneste i en vejrudsigt, folk tjekker flere gange i timen, og appen har derfor fire forskellige svar afhængigt af hvor langt frem du kigger.

De næste 90 minutter står på forsiden som en søjlegraf i fem-minutters skridt, farvet efter intensitet, med en linje der siger «Nedbør begynder om ca. 20 min» eller «Tørt den næste time». I Danmark er den regnet ud af DMI's radarbilleder — se afsnittet nedenfor.

De næste to timer over hele landet ligger under «Nedbør frem» i Radar-fanen: DMI's radar skrevet frem i tiden på et rigtigt kort.

Lige nu er den almindelige nedbørsradar, som kan afspilles baglæns i tid. Ved siden af ligger lyn, Windy og DMI's eget kort.

Resten af ugen kommer fra prognosemodellerne. Her er der ét sted i appen, der lægger millimeter sammen — forsiden, dagslisten og dagsvisningen kan ikke komme i modstrid, fordi de læser den samme udregning. Passer sandsynligheden ikke til mængden, vises tallet slet ikke frem for at vise noget forkert, og efter syv døgn skjules millimeterne helt, fordi de så er støj.

Radarbillederne skrevet frem i tiden

En prognosemodel regner på et gitter på et par kilometer og misser derfor byger. Radaren ser hvor regnen ER, på 500 meter og med et nyt billede hvert femte minut — men radaren er en måling, ikke en prognose: den fortæller hvor regnen står nu, ikke hvor den er om en time. ByVejr lukker selv det hul.

Appen henter DMI's radarbilleder fra alle landets radarstationer, syr dem sammen til ét landsdækkende gitter og sammenligner de seneste billeder med hinanden. Forskydningen mellem dem måles med krydskorrelation — samme fremgangsmåde som met.no bruger til det norske nowcast — og giver én bevægelsesvektor: hvilken vej regnfeltet trækker, og hvor hurtigt. Derefter flyttes hele feltet frem i ti-minutters skridt, op til to timer. Pilen på kortet er den vektor, og tallet ved siden af er farten: 53 km/t efter vinden.

Der bruges lavniveau-billedet, ikke det nationale kompositbillede. Kompositten tager det kraftigste ekko i hele den lodrette luftsøjle og fanger derfor regn højt oppe, som fordamper før den når jorden. Målt i Skanderborg den 19. juli 2026 sagde kompositten 0,6 mm/t, mens lavniveau-billedet havde stedet tørt — og stedet var tørt. Lavniveau ligger tæt på jorden, så et ekko dér betyder regn der faktisk falder.

Metoden antager, at regnen flytter sig uden at ændre sig. Det holder for et sammenhængende regnbånd og slet ikke for en byge, der opstår eller dør på stedet. Målt mod DMI's egne arkiverede billeder slår fremskrivningen «antag uændret» hele vejen ud til to timer, men gevinsten skrumper jo længere frem man kigger. Derfor mærker tidslinjen hver eneste ramme med målt eller beregnet, og kortet skriver det selv: fremskrivningen er et gæt, og usikkerheden vokser.

Samme udregning driver linjen på forsiden. Den runder af — «om ca. 15 min», aldrig et klokkeslæt på minuttet — fordi metoden inden for ±2 km rammer to ud af tre ankomster på tyve minutter, men ikke den enkelte celle. Er billederne for urolige til at give et troværdigt bud, skriver appen ingenting frem for at gætte.

• DMI's radar: 500 meters opløsning, nyt billede hvert 5. minut
• Alle stationer syes sammen til ét landsdækkende gitter
• Bevægelsen måles mellem billederne, ikke gættet ud fra vinden i en model
• Hver ramme på tidslinjen er mærket målt eller beregnet
• Kun danske DMI-data (CC BY 4.0) — laget vises kun i Danmark

Ti døgn frem — og vejen ned i den enkelte dag

Døgnlisten viser ti dage med symbol, nedbørsmængde, vind og temperaturspænd som en farvet bjælke, så man kan se ugens forløb uden at læse et eneste tal.

Tryk på en dag, og den åbner sig: time for time med nedbørssandsynlighed og -mængde, vindstød i parentes, dagens forløb som graf, solop og solned, samlet nedbør, dugpunkt og hvornår luften når det. Dagvælgeren i toppen bliver stående, så man kan bladre fra dag til dag uden at gå tilbage.

Farevarsler, tegnet på landkortet

Varslerne er DMI's egne, hentet fra den fælleseuropæiske MeteoAlarm-kanal. De ligger som farvede kommuner på kortet — gul for «vær opmærksom», orange for «vær forberedt» — med et ikon der siger hvad det handler om: skybrud, torden, storm, hedebølge, forhøjet vandstand.

Listen bagved er varslet ordret: hvad der ventes, hvor kraftigt, i hvilket tidsrum, og DMI's egen handlingsanvisning. Der står ikke noget, appen selv har fundet på.

Notifikationer kan slås til for farligt vejr, og hvis man kun vil forstyrres af noget der rammer ens egen del af landet, findes kontakten «Kun min landsdel».

Lyn i nærheden

DMI registrerer hvert eneste lyn i og omkring Danmark. I Radar-fanen ligger den seneste time på kortet — farvet efter alder, med din egen placering i midten og en stiplet cirkel i den afstand du har valgt. En åben ring er sky-til-sky: det rammer ikke jorden, og så må det heller ikke se ud som et nedslag. Under kortet står facit: «23 lyn inden for 10 km · nærmeste 2 km». Forsiden siger det kort, øverst: «Lyn 1 km væk, kl. 19:41» — og den bjælke kræver ingen indstilling.

Slår du varslet til, får du besked når der registreres lyn inden for cirklen. Du vælger selv afstanden — 5, 10, 20 eller 50 km — hvor længe der skal være ro bagefter, og om natten skal være stille. Et lyn under fem kilometer vækker dig alligevel, for tordenen kommer under et kvart minut efter glimtet. Din position forlader aldrig telefonen: serveren ved ikke hvor du er, den sender de samme punkter ud til alle, og telefonen regner selv efter om noget af det er tæt nok på. Varslet er slukket fra fabrikken og henter ingenting, før du selv tænder det.

Fra lynet slår ned til beskeden er sendt, går der typisk 3 minutter og 21 sekunder — målt på 691 rigtige lyn under tordenvejret 15.-16. september 2026. Næsten hele forsinkelsen er DMI's egen leveringstid og kan ikke gøres kortere. Det gør ikke appen til en sikkerhedsanordning. En telefon der har ligget stille længe, kan få beskeden sent eller slet ikke, og hverken vi eller appen kan se forskel på «ingen lyn» og «beskeden kom aldrig frem». ByVejr er god til at sige at det tordner nu. Den kan ikke afgøre, om man kan blive stående på banen.

Vandet omkring dig

Danmark er 8.750 km kystlinje, og en vejrapp der stopper ved luften, stopper for tidligt. Vand-fanen har fire lag.

Tidevand viser vandstanden i havnene fra DMI's oceanografiske model. Grafen har målingerne i sort og prognosen i blåt, med høj- og lavvande markeret, og en timeliste under. Sætter man en stjerne ved sin egen havn, følger grafen med op på forsiden — den bliver hængende dér, uanset hvilken by man ellers kigger på, for man følger sin egen havn og ikke den nærmeste ved en tilfældig by.

Badevand lægger livreddernes strandmålinger og DMI's havtemperaturer på samme kort. De to måler ikke det samme: livredderne måler i én meters dybde tæt på land, DMI måler ved bunden ved en vandstandsmåler — typisk koldere, men til gengæld hele året, også uden for sæsonen. Det står i appen, så tallene kan læses rigtigt.

Regnmålere er DMI's stationer med det, der faktisk er faldet — ikke hvad radaren gættede. Nu, seneste time, seks timer eller døgn, og et døgn kan afspilles som en film.

Overløb viser de registrerede kloak- og regnvandsudløb fra Danmarks Miljøportal sammen med et skøn over risikoen ud fra hvor meget regn der er faldet de seneste døgn. Der findes ingen åben kilde til hvornår et overløb faktisk sker, så appen gør som de modelbaserede tjenester: den lægger udløbspunkterne sammen med den målte nedbør. Det er en hjælp til at vælge badested, ikke et myndighedsvarsel og ikke en måling af vandkvaliteten — og det står der også.

Himlen i aften — krydset med vores egen udsigt

En astronomi-app kan fortælle, at Orioniderne kulminerer i nat. Den kan ikke fortælle, om der er skyfrit over din by. Det kan en vejrapp — og derfor står der på skærmbilledet «Orioniderne kulminerer — og der er huller i skyerne over København», med tilføjelsen om at månen er kraftig nok til at overstråle de svageste stjerneskud. Krydsningen mellem himlen og vores egen udsigt er hele grunden til at fanen ligger her.

Flisen på forsiden viser altid den næste begivenhed med nedtælling — meteorsværme, fuldmåner og supermåner, sol- og måneformørkelser, solhverv og jævndøgn — og inden for to døgn skriver den også, om det bliver klart. Længere ude gør den ikke, for så ville det være et løfte, ingen kan holde.

Formørkelserne kommer fra NASA's officielle tabeller, men NASA angiver kun hvilket kontinent de er synlige fra. Appen regner selv månens og solens højde over horisonten på tidspunktet og din position: af de 28 formørkelser frem til 2040 er kun 20 reelt synlige fra København. Resten står under horisonten, og dem lover appen ikke.

Nordlys hentes fra den amerikanske rumvejrtjeneste NOAA. Varslet herfra går først ved Kp 6 — Danmark ligger på 55–57° nord, og en besked ved Kp 4 er en falsk alarm. Vil man selv holde øje, er der et helt kort til det; se afsnittet nedenfor.

Stjernekortet regnes helt lokalt og virker uden net. Peg telefonen mod himlen, så følger kortet med; slå sensoren fra, og man kan trække sig rundt i himlen med fingeren.

Nordlys: svaret er tit nej — og så siger appen hvorfor

De fleste nordlysapps svarer med et Kp-tal. Et Kp-tal siger ikke, om du kan se noget dér hvor du står. Byvejr ganger fem ting sammen i stedet: aktiviteten, mørket, skydækket, månen og — når den er hentet — solvinden.

Svaret er ét af fem niveauer, og «kun på kamera» er et rigtigt niveau og ikke en fodnote. I Danmark er det det hyppigste udfald: nordlyset er der, men øjet ser en grå dis, mens telefonens ti-sekunders eksponering fanger det grønne. En app der kun siger ja eller nej, sender folk ud og skuffer dem.

Er svaret nej, siger appen hvilken af de fem der spærrer. «Nordlyset er aktivt lige nu — men der er 90 % skyer over dig» er den sætning, ingen anden nordlysapp kan skrive i Danmark, fordi ingen af dem har DMI's skydække. Og tallet koster ingenting: det ligger allerede i den prognose, appen har gemt på disken — det blev bare kastet væk, fordi det kun blev brugt til at vælge vejrsymbol. Nordlyskortet henter derfor aldrig vejr.

Kortet tegner ovalen og de to grænselinjer, og hvor langt nordpå kanten står lige nu — på billedet 1.459 km. Zoom er låst til fem trin: gitteret er én breddegrad, og mere zoom ville være falsk præcision.

«Nattens forløb» går time for time frem til daggry. De første halvanden time kommer fra NOAA's OVATION-gitter, som kender geografien — det er den tid, solvinden er om at nå fra målestationen og hertil. Længere frem findes kun Kp-prognosen i tre-timers blokke uden geografi, og de timer tegnes halvgennemsigtige og mærkes «prognose». Man skal kunne se, hvornår appen ved noget, og hvornår den gætter kvalificeret.

Til sidst to ting, en nordlysapp sjældent har: en pil der drejer med telefonen og siger hvilken vej og hvor lavt over horisonten man skal kigge — og en kort vejledning i, at det ikke ser ud som på billederne, plus hvad man gør inden man går ud: frit udsyn mod nord, væk fra gadelys, ti minutter til øjnene, skærmen helt ned.

Flisen på forsiden skjuler sig selv uden for sæsonen, og sæsonen regnes af solhøjden frem for af datoer. I Danmark svarer det til cirka 20. august til 20. april — men grænsen flytter sig med breddegraden, og en fast dato ville være forkert i både Tromsø og Hamborg.

• Fem faktorer, ikke ét Kp-tal: aktivitet, mørke, skyer, måne og solvind
• «Kun på kamera» er et selvstændigt niveau
• Er svaret nej, står årsagen — også når det er skyerne
• Timer bygget på Kp mærkes «prognose» og tegnes svagere
• Skydækket læses af appens egen cache — kortet henter aldrig vejr

Nøgletallene, seks ad gangen

Under prognosen ligger de tal, man ellers skal grave efter: vind med vindstød og retning, solopgang og solnedgang tegnet som en bue med solens plads på den, lufttrykket på en skala fra lav til høj, luftfugtigheden med dugpunktet under, UV-indekset — og en flise der bladrer mellem badevandstemperaturen og vandstanden i din havn.

Fugtigheden står ikke som en rå procent, for 90 % ved 5 °C er en efterårsmorgen og 90 % ved 25 °C er lummert. Den er navngivet — tørt, behageligt, fugtigt, meget fugtigt, tåget — og dugpunktet fortæller hvornår luften når det, altså hvornår ruderne dugger og tågen kan komme.

Hver flise har et ⓘ, der forklarer hvad tallet betyder, og hvad grænserne er.

Dine steder — og deres egen tid

Søgefeltet kender danske byer og postnumre fra Danmarks officielle adresseregister, og resten af verden derudover. Gemte steder ligger på en liste, swipes væk når de ikke skal bruges mere, og skiftes imellem med et swipe på forsiden.

Hvert sted husker sin egen tidszone. Slår man Horsens op fra Frankrig, står «regn kl. 14» stadig i dansk tid, for det er dér regnen falder. Og har man en by i England gemt, står klokkeslættet ved den i engelsk tid. Det lyder selvfølgeligt og er det ikke: fejlen blev fundet af en bruger i Haux i Frankrig, som fik forsiden vist to timer for tidligt, fordi zonen blev gættet ud fra længdegraden.

Du bestemmer, hvad der står på forsiden

Pollental, månen, stjernekortet, nordlyskortet, Danmarks elproduktion lige nu og vandstanden i din havn kan hver især slås til og fra. Slår man noget fra, hentes det heller ikke — appen bruger hverken batteri eller data på indhold, der ikke vises.

Notifikationerne er delt op, så man kan sige ja til det ene og nej til det andet: varsel før regnen starter, farligt vejr (eventuelt kun for ens egen landsdel), en morgenoversigt kl. 07, og himlens begivenheder hver for sig — nordlys, meteorsværme, formørkelser, måne og årstider.

Himmelbeskederne sendes kl. 20 for samme nat, aldrig om natten, og kun når det ikke er overskyet. Der er højst én pr. kategori i døgnet.

Bygget til at åbne hurtigt og til at fejle pænt

Alle netkald har en tidsgrænse og ét gentaget forsøg. Bliver der ikke svaret, vises det gemte vejr med et tydeligt «(gemt)» og en besked om hvorfor — aldrig et tomt skærmbillede. Afviser man placeringen, bruges den sidst gemte by.

Der hentes kun det, der skal vises. DMI's frie API har en grænse pr. IP-adresse, og en app der forudhenter alting, rammer den — så bliver også de almindelige prognosekald afvist i flere minutter. Radar-nowcast, vandstand, pollen, el og måne hentes derfor først i det øjeblik, deres flise er slået til.

Temaet følger telefonen, men kan låses til lyst eller mørkt. Den levende baggrund på forsiden følger vejret og tidspunktet — stjerner om natten, sløret sol om dagen.