ByVejr – DMI & Yr

Forsiden svarer, før du har spurgt

Appen åbner på det vejr, den så sidst — hentet fra telefonens egen disk, ikke fra nettet. Det tager millisekunder. Imens finder den din position og henter friske tal i baggrunden, og når de lander, opdaterer siden sig selv. Der er aldrig en tom skærm med en snurrende cirkel.

Øverst står temperaturen, hvordan den føles, og dagens højeste og laveste. Lige under står den ene linje, de fleste kom efter: om radaren kan se nedbør på vej mod dig inden for den næste halvanden time. Derefter timerne med solopgang og solnedgang lagt ind på deres rigtige plads i rækken, og en 48-timers graf hvor temperaturkurven og nedbørssøjlerne ligger oven i hinanden.

Er der et farevarsel i kraft for din kommune, kommer der et orange banner i toppen — og en ekstra fane nederst. Er der ikke noget, er der hverken banner eller fane. At fanen dukker op er i sig selv beskeden.

• Sidst hentede vejr vises med det samme fra disken
• Nedbørslinjen fortæller om regnen er på vej inden for 90 minutter
• Varselsbanner og Varsler-fane vises kun når der faktisk er et varsel
• Swipe til siden for at skifte mellem dine gemte byer

To prognoser, ét greb

DMI og Yr er ikke altid enige. De regner på hver sin model, og forskellen er størst præcis dér hvor det betyder noget: om regnen falder om formiddagen eller først til aften.

De fleste vejrapps tvinger dig til at vælge en kilde i indstillingerne. ByVejr gør det modsatte: hold fingeren på skærmen, så skifter tallene til Yr. Slip, og de er tilbage på DMI. Du sammenligner ved at trykke, ikke ved at navigere frem og tilbage.

Billederne her er taget med to sekunders mellemrum på samme dag. DMI siger 13°/18° og «let regn», Yr siger 14°/19° og «regn». Prosateksten er også en anden — DMI har nedbør fra formiddagen, Yr har regn det meste af dagen. Det er den slags uenighed, man gerne vil kende, før man planlægger en dag udenfor.

Gestussen virker på forsiden, i dagsvisningen og på Vejrkort. Vil du hellere se Yrs egen side, ligger den som en fane for sig, altid slået op på den by du kigger på.

• Hold for at se Yr, slip for at være tilbage på DMI
• Hele siden skifter: hero, timer, graf og dagsliste
• Et mærke i toppen siger «Viser YR · slip for DMI», så man aldrig er i tvivl om hvad man ser
• Yrs egen side ligger som selvstændig fane

Dagen skrevet i ord — og meteorologens egen tekst

Over grafen står to-tre sætninger om dagen: hvad der kendetegner den, hvad der ændrer sig, og hvad man kommer til at mærke. «Skiftende skydække. Nedbør fra formiddagen. Risiko for tåge i morgen tidlig mellem 02 og 08.»

Teksten gentager aldrig tal, der allerede står på skærmen — den tilføjer timing og fortolkning. Er dagen stille og begivenhedsløs, står der én kort sætning i stedet for en udfyldt skabelon. Den skrives af appen selv efter faste regler, ikke af en sprogmodel: den er gratis, øjeblikkelig, virker uden net og kan ikke finde på noget.

Ved siden af sidder et beskedikon. Bag det ligger DMI's regionaludsigt — meteorologens egen skrevne prognose for din landsdel, ordret som den står på dmi.dk. Ikonet vises kun for danske byer og kun for det nærmeste døgn, for det er dét, teksten dækker.

Nedbør: fire svar, alt efter hvor langt frem du kigger

Regn er det eneste i en vejrudsigt, folk tjekker flere gange i timen, og appen har derfor fire forskellige svar afhængigt af hvor langt frem du kigger.

De næste 90 minutter står på forsiden som en søjlegraf i fem-minutters skridt, farvet efter intensitet, med en linje der siger «Nedbør begynder om ca. 20 min» eller «Tørt den næste time». I Danmark er den regnet ud af DMI's radarbilleder — se afsnittet nedenfor.

De næste to timer over hele landet ligger under «Nedbør frem» i Radar-fanen: DMI's radar skrevet frem i tiden på et rigtigt kort.

Lige nu er den almindelige nedbørsradar, som kan afspilles baglæns i tid. Ved siden af ligger lyn, Windy og DMI's eget kort.

Resten af ugen kommer fra prognosemodellerne. Her er der ét sted i appen, der lægger millimeter sammen — forsiden, dagslisten og dagsvisningen kan ikke komme i modstrid, fordi de læser den samme udregning. Passer sandsynligheden ikke til mængden, vises tallet slet ikke frem for at vise noget forkert, og efter syv døgn skjules millimeterne helt, fordi de så er støj.

Radarbillederne skrevet frem i tiden

En prognosemodel regner på et gitter på et par kilometer og misser derfor byger. Radaren ser hvor regnen ER, på 500 meter og med et nyt billede hvert femte minut — men radaren er en måling, ikke en prognose: den fortæller hvor regnen står nu, ikke hvor den er om en time. ByVejr lukker selv det hul.

Appen henter DMI's radarbilleder fra alle landets radarstationer, syr dem sammen til ét landsdækkende gitter og sammenligner de seneste billeder med hinanden. Forskydningen mellem dem måles med krydskorrelation — samme fremgangsmåde som met.no bruger til det norske nowcast — og giver én bevægelsesvektor: hvilken vej regnfeltet trækker, og hvor hurtigt. Derefter flyttes hele feltet frem i ti-minutters skridt, op til to timer. Pilen på kortet er den vektor, og tallet ved siden af er farten: 53 km/t efter vinden.

Der bruges lavniveau-billedet, ikke det nationale kompositbillede. Kompositten tager det kraftigste ekko i hele den lodrette luftsøjle og fanger derfor regn højt oppe, som fordamper før den når jorden. Målt i Skanderborg den 19. juli 2026 sagde kompositten 0,6 mm/t, mens lavniveau-billedet havde stedet tørt — og stedet var tørt. Lavniveau ligger tæt på jorden, så et ekko dér betyder regn der faktisk falder.

Metoden antager, at regnen flytter sig uden at ændre sig. Det holder for et sammenhængende regnbånd og slet ikke for en byge, der opstår eller dør på stedet. Målt mod DMI's egne arkiverede billeder slår fremskrivningen «antag uændret» hele vejen ud til to timer, men gevinsten skrumper jo længere frem man kigger. Derfor mærker tidslinjen hver eneste ramme med målt eller beregnet, og kortet skriver det selv: fremskrivningen er et gæt, og usikkerheden vokser.

Samme udregning driver linjen på forsiden. Den runder af — «om ca. 15 min», aldrig et klokkeslæt på minuttet — fordi metoden inden for ±2 km rammer to ud af tre ankomster på tyve minutter, men ikke den enkelte celle. Er billederne for urolige til at give et troværdigt bud, skriver appen ingenting frem for at gætte.

• DMI's radar: 500 meters opløsning, nyt billede hvert 5. minut
• Alle stationer syes sammen til ét landsdækkende gitter
• Bevægelsen måles mellem billederne, ikke gættet ud fra vinden i en model
• Hver ramme på tidslinjen er mærket målt eller beregnet
• Kun danske DMI-data (CC BY 4.0) — laget vises kun i Danmark

Ti døgn frem — og vejen ned i den enkelte dag

Døgnlisten viser ti dage med symbol, nedbørsmængde, vind og temperaturspænd som en farvet bjælke, så man kan se ugens forløb uden at læse et eneste tal.

Tryk på en dag, og den åbner sig: time for time med nedbørssandsynlighed og -mængde, vindstød i parentes, dagens forløb som graf, solop og solned, samlet nedbør, dugpunkt og hvornår luften når det. Dagvælgeren i toppen bliver stående, så man kan bladre fra dag til dag uden at gå tilbage.

Farevarsler, tegnet på landkortet

Varslerne er DMI's egne, hentet fra den fælleseuropæiske MeteoAlarm-kanal. De ligger som farvede kommuner på kortet — gul for «vær opmærksom», orange for «vær forberedt» — med et ikon der siger hvad det handler om: skybrud, torden, storm, hedebølge, forhøjet vandstand.

Listen bagved er varslet ordret: hvad der ventes, hvor kraftigt, i hvilket tidsrum, og DMI's egen handlingsanvisning. Der står ikke noget, appen selv har fundet på.

Notifikationer kan slås til for farligt vejr, og hvis man kun vil forstyrres af noget der rammer ens egen del af landet, findes kontakten «Kun min landsdel».

Lyn i nærheden

DMI registrerer hvert eneste lyn i og omkring Danmark. I Radar-fanen ligger den seneste time på kortet — farvet efter alder, med din egen placering i midten og en stiplet cirkel i den afstand du har valgt. En åben ring er sky-til-sky: det rammer ikke jorden, og så må det heller ikke se ud som et nedslag. Under kortet står facit: «23 lyn inden for 10 km · nærmeste 2 km». Forsiden siger det kort, øverst: «Lyn 1 km væk, kl. 19:41» — og den bjælke kræver ingen indstilling.

Slår du varslet til, får du besked når der registreres lyn inden for cirklen. Du vælger selv afstanden — 5, 10, 20 eller 50 km — hvor længe der skal være ro bagefter, og om natten skal være stille. Et lyn under fem kilometer vækker dig alligevel, for tordenen kommer under et kvart minut efter glimtet. Din position forlader aldrig telefonen: serveren ved ikke hvor du er, den sender de samme punkter ud til alle, og telefonen regner selv efter om noget af det er tæt nok på. Varslet er slukket fra fabrikken og henter ingenting, før du selv tænder det.

Fra lynet slår ned til beskeden er sendt, går der typisk 3 minutter og 21 sekunder — målt på 691 rigtige lyn under tordenvejret 15.-16. september 2026. Næsten hele forsinkelsen er DMI's egen leveringstid og kan ikke gøres kortere. Det gør ikke appen til en sikkerhedsanordning. En telefon der har ligget stille længe, kan få beskeden sent eller slet ikke, og hverken vi eller appen kan se forskel på «ingen lyn» og «beskeden kom aldrig frem». ByVejr er god til at sige at det tordner nu. Den kan ikke afgøre, om man kan blive stående på banen.

Vandet omkring dig

Danmark er 8.750 km kystlinje, og en vejrapp der stopper ved luften, stopper for tidligt. Vand-fanen har fem lag.

Tidevand viser vandstanden i havnene fra DMI's oceanografiske model. Grafen har målingerne i sort og prognosen i blåt, med høj- og lavvande markeret, og en timeliste under. Sætter man en stjerne ved sin egen havn, følger grafen med op på forsiden — den bliver hængende dér, uanset hvilken by man ellers kigger på, for man følger sin egen havn og ikke den nærmeste ved en tilfældig by.

Rav farver kysterne efter chancen for at finde rav, ud fra vind, bølger, strøm og vandstand — mere om det i næste afsnit.

Badevand lægger livreddernes strandmålinger og DMI's havtemperaturer på samme kort. De to måler ikke det samme: livredderne måler i én meters dybde tæt på land, DMI måler ved bunden ved en vandstandsmåler — typisk koldere, men til gengæld hele året, også uden for sæsonen. Det står i appen, så tallene kan læses rigtigt.

Regnmålere er DMI's stationer med det, der faktisk er faldet — ikke hvad radaren gættede. Nu, seneste time, seks timer eller døgn, og et døgn kan afspilles som en film.

Overløb viser de registrerede kloak- og regnvandsudløb fra Danmarks Miljøportal sammen med et skøn over risikoen ud fra hvor meget regn der er faldet de seneste døgn. Der findes ingen åben kilde til hvornår et overløb faktisk sker, så appen gør som de modelbaserede tjenester: den lægger udløbspunkterne sammen med den målte nedbør. Det er en hjælp til at vælge badested, ikke et myndighedsvarsel og ikke en måling af vandkvaliteten — og det står der også.

Rav: tommelfingerreglen, regnet ud for hver kyst

Ravsamlere går efter én regel: når det har blæst pålandsvind i et par døgn, skyller ravet op med tangen, og når vinden så lægger sig, ligger det i tangbræmmen øverst på stranden. Rav-kortet regner den regel ud for 27 kyststrækninger — fra Rømø og Fanø op langs Vestkysten og rundt om Skagen til Djursland, Nordsjælland, Køge Bugt, Falster, Lolland, Sydlangeland og Dueodde.

Udgangspunktet er vinden, som den faktisk har blæst: DMI's målestationer langs kysten de sidste tre døgn. Hver strækning kender retningen ud mod havet, så det er kun den del af vinden, der blæser ind mod land, der tæller — og jo hårdere og jo nyere, desto mere. Derefter vejer appen den time, man vil gå ud i: hvor stille det er, hvor høje bølgerne er ud for kysten, om vandet står lavt, og om strømmen løber ind mod land. Bølgerne og strømmen kommer fra DMI's bølge- og havmodeller, vandstanden og lavvandet fra den nærmeste havn.

Kysterne er farvet efter chancen — lav, middel, god eller meget god — og knapperne nederst skifter mellem i dag og de fire næste dage. Trykker man på en strækning, forklarer den sig selv: hvor mange timers kraftig pålandsvind der har været, og hvor den er målt, hvad vind og bølger gør i dagens bedste time, hvornår der er lavvande, og hvor koldt havet er.

Der findes ingen åbne data over, hvor og hvornår folk finder rav. Kortet kan derfor ikke måles mod rigtige fund — det er tommelfingerreglen regnet ud, og det står der på kortet. Dialogen slutter med det råd, man ikke bør springe over: hvid fosfor fra krigens brandbomber ligner rav og kan bryde i brand, når det tørrer.

• Målt pålandsvind de sidste tre døgn og prognosen frem
• Bølger, strøm og vandstand for hver strækning
• Det bedste tidspunkt i dagslys, dag for dag
• Din egen position på kortet

Himlen i aften — krydset med vores egen udsigt

En astronomi-app kan fortælle, at Orioniderne kulminerer i nat. Den kan ikke fortælle, om der er skyfrit over din by. Det kan en vejrapp — og derfor står der på skærmbilledet «Orioniderne kulminerer — og der er huller i skyerne over København», med tilføjelsen om at månen er kraftig nok til at overstråle de svageste stjerneskud. Krydsningen mellem himlen og vores egen udsigt er hele grunden til at fanen ligger her.

Flisen på forsiden viser altid den næste begivenhed med nedtælling — meteorsværme, fuldmåner og supermåner, sol- og måneformørkelser, solhverv og jævndøgn — og inden for to døgn skriver den også, om det bliver klart. Længere ude gør den ikke, for så ville det være et løfte, ingen kan holde.

Formørkelserne kommer fra NASA's officielle tabeller, men NASA angiver kun hvilket kontinent de er synlige fra. Appen regner selv månens og solens højde over horisonten på tidspunktet og din position: af de 28 formørkelser frem til 2040 er kun 20 reelt synlige fra København. Resten står under horisonten, og dem lover appen ikke.

Nordlys hentes fra den amerikanske rumvejrtjeneste NOAA. Varslet herfra går først ved Kp 6 — Danmark ligger på 55–57° nord, og en besked ved Kp 4 er en falsk alarm. Vil man selv holde øje, er der et helt kort til det; se afsnittet nedenfor.

Stjernekortet regnes helt lokalt og virker uden net. Peg telefonen mod himlen, så følger kortet med; slå sensoren fra, og man kan trække sig rundt i himlen med fingeren.

Nordlys: svaret er tit nej — og så siger appen hvorfor

De fleste nordlysapps svarer med et Kp-tal. Et Kp-tal siger ikke, om du kan se noget dér hvor du står. Byvejr ganger fem ting sammen i stedet: aktiviteten, mørket, skydækket, månen og — når den er hentet — solvinden.

Svaret er ét af fem niveauer, og «kun på kamera» er et rigtigt niveau og ikke en fodnote. I Danmark er det det hyppigste udfald: nordlyset er der, men øjet ser en grå dis, mens telefonens ti-sekunders eksponering fanger det grønne. En app der kun siger ja eller nej, sender folk ud og skuffer dem.

Er svaret nej, siger appen hvilken af de fem der spærrer. «Nordlyset er aktivt lige nu — men der er 90 % skyer over dig» er den sætning, ingen anden nordlysapp kan skrive i Danmark, fordi ingen af dem har DMI's skydække. Tallet ligger allerede i den prognose, appen har gemt — nordlyssiden henter aldrig vejr selv.

Svaret handler om natten, ikke om døgnet. Appen siger kun «gå ud nu», når timen der er i gang er god; ellers står der «Stor chance i nat» og hvornår det er bedst. Det var en rigtig fejl, vi rettede: en høj Kp-blok i morgen eftermiddag i dagslys kunne før give «i nat» på forsiden.

Siden er én lang side, der ruller. Kortet øverst viser ovalen og de to grænselinjer; et tryk åbner det i fuld skærm, hvor man kan zoome. Under det kommer svaret, «Nattens forløb» time for time, en genvej til skyerne time for time og vejledningen i at se og fotografere det. De første halvanden time i forløbet kommer fra NOAA's OVATION-gitter, som kender geografien; længere frem findes kun Kp-prognosen, og de timer mærkes «prognose».

Nordlys kan altid nås, også om sommeren: en kontakt man slår til, uden at der sker noget, ligner en fejl. Når natten er for lys, står det i stedet på siden. Ved kraftig aktivitet (Kp 6 i nattens mørke timer) kommer et banner øverst på forsiden — under et eventuelt farevarsel, for sikkerhed skubbes ikke ned af noget hyggeligt.

• Fem faktorer, ikke ét Kp-tal: aktivitet, mørke, skyer, måne og solvind
• «Kun på kamera» er et selvstændigt niveau
• Er svaret nej, står årsagen — også når det er skyerne
• «Gå ud nu» kun når timen i gang er god
• Timer bygget på Kp mærkes «prognose»

For nordlysjægere: rumvejret bag vurderingen

Under svaret ligger tallene, som svaret bygger på — til dem der vil se selv. Seks kort, og hvert kort henter først sine data, når man ruller ned til det. Læser man kun svaret øverst, bruger siden ikke en byte på resten.

NOAA's nordlyskort er NOAA's egen prognose for den næste time, uændret og med fuld skærm og zoom. Kp time for time viser målt Kp fra det tyske GFZ (Hp60, ét tal i timen i stedet for hver tredje) side om side med NOAA's prognose, stormgrænserne G1–G5 og NOAA's egne varsler: advarsel nu, chokfront og stormvarsel.

Solvind ved L1 er målingen 1,5 millioner km ude mod Solen — magnetfeltets retning (Bz), fart, tæthed og tryk — og hvornår den samme luft rammer Jorden, typisk 30–90 minutter senere. Satellitten derude er i dag den amerikanske SOLAR-1; appen skriver, hvilken der måler.

Ovalen aflæser NOAA's OVATION-model i din længdegrad: hvor langt sydpå chancen er 10 % (kamera) og 30 % (øjne), og den samlede nordlyseffekt i GW. Magnetogrammet er målt ved jorden i Muonio i Nordfinland hvert 10. sekund; et pludseligt dyk på flere hundrede nT er en substorm. Vi ville have brugt Kiruna, men den station kræver skriftlig tilladelse til brug i en app — Muonio ligger på samme magnetiske bredde, kurverne følges med r = 0,996, og data er frie under CC BY 4.0.

Soludbrud (GOES røntgen) viser Solens røntgenlys og ugens store udbrud. Et røntgenglimt er ikke nordlys i sig selv, og det siger kortet. Vi målte efter på 2023–2026: efter et døgn med et X-udbrud nåede Kp 5,0 inden for fire døgn i 55 % af tilfældene mod 35 % ellers — et M-udbrud flyttede næsten ingenting.

Hvert kort har et ⓘ med en kort forklaring: hvad kortet viser, hvordan man læser det, og hvad det betyder set fra Danmark. Teksterne er ærlige om usikkerheden — i 2023–2026 nåede kun 3–4 af 10 stormvarslede døgn stormniveau. Kilder og licenser står foldet sammen nederst på siden.

• Seks kort: NOAA's kort, Kp time for time, solvind, ovalen, magnetogram og soludbrud
• Data hentes først, når kortet rulles frem
• NOAA's egne stormvarsler, adskilt fra Byvejrs vurdering
• Muonio i stedet for Kiruna — fri licens, samme magnetiske bredde
• ⓘ på hvert kort, med de målte tal

Nøgletallene, seks ad gangen

Under prognosen ligger de tal, man ellers skal grave efter: vind med vindstød og retning, solopgang og solnedgang tegnet som en bue med solens plads på den, lufttrykket på en skala fra lav til høj, luftfugtigheden med dugpunktet under, UV-indekset — og en flise der bladrer mellem badevandstemperaturen og vandstanden i din havn.

Fugtigheden står ikke som en rå procent, for 90 % ved 5 °C er en efterårsmorgen og 90 % ved 25 °C er lummert. Den er navngivet — tørt, behageligt, fugtigt, meget fugtigt, tåget — og dugpunktet fortæller hvornår luften når det, altså hvornår ruderne dugger og tågen kan komme.

Hver flise har et ⓘ, der forklarer hvad tallet betyder, og hvad grænserne er.

Dine steder — og deres egen tid

Søgefeltet kender danske byer og postnumre fra Danmarks officielle adresseregister, og resten af verden derudover. Gemte steder ligger på en liste, swipes væk når de ikke skal bruges mere, og skiftes imellem med et swipe på forsiden.

Hvert sted husker sin egen tidszone. Slår man Horsens op fra Frankrig, står «regn kl. 14» stadig i dansk tid, for det er dér regnen falder. Og har man en by i England gemt, står klokkeslættet ved den i engelsk tid. Det lyder selvfølgeligt og er det ikke: fejlen blev fundet af en bruger i Haux i Frankrig, som fik forsiden vist to timer for tidligt, fordi zonen blev gættet ud fra længdegraden.

Du bestemmer, hvad der står på forsiden

Pollental, månen, stjernekortet, nordlyskortet, Danmarks elproduktion lige nu og vandstanden i din havn kan hver især slås til og fra. Slår man noget fra, hentes det heller ikke — appen bruger hverken batteri eller data på indhold, der ikke vises.

Notifikationerne er delt op, så man kan sige ja til det ene og nej til det andet: varsel før regnen starter, farligt vejr (eventuelt kun for ens egen landsdel), en morgenoversigt kl. 07, og himlens begivenheder hver for sig — nordlys, meteorsværme, formørkelser, måne og årstider.

Himmelbeskederne sendes om aftenen for samme nat, aldrig efter kl. 23 i telefonens tidszone, og kun når det ikke er overskyet. Der er højst én pr. kategori i døgnet.

Bygget til at åbne hurtigt og til at fejle pænt

Alle netkald har en tidsgrænse og ét gentaget forsøg. Bliver der ikke svaret, vises det gemte vejr med et tydeligt «(gemt)» og en besked om hvorfor — aldrig et tomt skærmbillede. Afviser man placeringen, bruges den sidst gemte by.

Der hentes kun det, der skal vises. DMI's frie API har en grænse pr. IP-adresse, og en app der forudhenter alting, rammer den — så bliver også de almindelige prognosekald afvist i flere minutter. Radar-nowcast, vandstand, pollen, el og måne hentes derfor først i det øjeblik, deres flise er slået til.

Temaet følger telefonen, men kan låses til lyst eller mørkt. Den levende baggrund på forsiden følger vejret og tidspunktet — stjerner om natten, sløret sol om dagen.