Elpris

Prisen lige nu — og hvad en vask koster

Øverst står timen, du er inde i, og hvad den koster pr. kWh — ikke spotprisen, men totalprisen inklusive nettarif, afgifter og moms. Ved siden af står de næste to timer med en pil, så man kan se, om det er værd at vente en time med opvasken.

Under den står prisen pr. gang i stedet for pr. kWh: hvad det koster at køre en vask, en opvask, en tørretumbler eller at lade elbilen op lige nu. Tallene er regnet med almindelige forbrugstal, og den lille grønne mærkat under hvert apparat viser det billigste tidspunkt blandt de priser, der er kendt — på Android som prisen dér, på iPhone som det, du sparer ved at vente. For elbilen er det det billigste sammenhængende ladevindue, ikke én enkelt time.

I toppen står dit netselskab og dit prisområde, fordi begge dele ændrer prisen: N1 i DK1 er ikke det samme som Cerius i DK2. Og kan nye priser ikke hentes, siger appen det i stedet for at vise tomme felter — fx at den viser de priser, den hentede i går.

• Totalpris pr. kWh, ikke spotpris
• De næste to timer med retningspil
• Vask, opvask, tørretumbler og elbil regnet om til kroner
• Netselskab og prisområde står øverst på skærmen

Døgnet i farver — og hver time åbnet op

I dag og i morgen står som to grafer med én søjle pr. time, farvet grøn, gul og rød efter, om timen er billig, middel eller dyr for det døgn. Under hver graf står dagens billigste time, gennemsnittet og den dyreste, med klokkeslæt.

Morgendagens priser kommer ved 13-tiden, når den nordiske elbørs har afgjort dem. Indtil da finder appen ikke på tal for timer, ingen kender endnu: kortet for i morgen siger, at priserne ikke er klar, og har en genvej til Prognose-fanen, hvor der står et skøn.

Tryk på en søjle, og den fortæller sin egen time: klokkeslæt og pris. Tryk en gang til, og hele regnestykket folder sig ud.

Nederst står Danmarks elproduktion lige nu — hvor stor en del af forbruget der dækkes af vind og sol, og hvor mange megawatt hver af dem leverer. Meget vind og sol er typisk det, der giver de billige timer.

Regnestykket bag prisen

Andet tryk viser timens pris delt op i det, den består af: afgifter, spotpris og moms, som en stribe, man kan aflæse i ét blik. Fold afgifterne ud, og de står enkeltvis — Energinets transmissions- og systemtarif, nettariffen og elafgiften, hver med sit eget beløb. Fold spotprisen ud, og man ser timens fire kvarterpriser; timeprisen er gennemsnittet af dem.

Nettariffen er den af afgifterne, der varierer mest, og den er ikke et gennemsnit: appen kender dit netselskabs tarifblad time for time — hos de fleste med lav-, høj- og spidslast — og hvilken periode af året det gælder for. Tarifbladene ligger i en fil på vores egen server, skrevet af efter netselskabernes egne prislister, og hos de fleste selskaber koster dag- og aftentimerne mere om vinteren end om sommeren. Appen bruger den sats, der gælder for hver enkelt time i grafen.

Med pilene øverst i arket bladrer man time for time, så man kan følge, hvordan sammensætningen ændrer sig hen over døgnet. Spotprisen svinger frit. Elafgiften og Energinets tariffer ligger fast, og nettariffen skifter kun mellem nogle få faste trin — og det er præcis dét, der gør, at en fordobling af spotprisen sjældent fordobler regningen.

Dit netselskab — ikke dit elselskab

Det er en af de mest almindelige misforståelser på elregningen: netselskabet er ikke det samme som elselskabet. Elselskabet vælger du selv og kan skifte; netselskabet ejer kablerne i jorden ved din adresse, og det kan du ikke vælge. Det er netselskabet, der bestemmer nettariffen — og den kan være flere gange så høj sidst på eftermiddagen som om natten.

Appen spørger derfor kun om én ting: hvem der ejer kablerne hos dig. Enten finder den det selv ud fra din omtrentlige placering, eller også vælger du det fra listen. Opslaget sker i Energistyrelsens kort over netselskabernes områder, som følger med appen, og koordinaten bliver på telefonen. Derefter er tariffen rigtig, og totalprisen er din og ikke et landsgennemsnit.

I indstillingerne står hele opsætningen åbent: de tre faste afgifter og momsen kan aflæses, og både netselskabet og et eventuelt spotpris-tillæg fra dit elselskab kan rettes. Vil man hellere se den rå spotpris, slår man «Vis afgifter og moms» fra, og så viser appen den i stedet.

• Netselskabet slås op på telefonen eller vælges manuelt
• Spotpris-tillæg fra dit eget elselskab kan lægges ind
• Afgifter og moms kan slås fra, hvis du hellere vil se den rå spotpris
• Prisområde DK1 eller DK2 følger med netselskabet

En prognose for de dage, ingen kender endnu

Elbørsen fastsætter kun priserne for i morgen. Skal man planlægge længere frem — hvornår skal elbilen lades, hvornår skal varmepumpen have lov at køre — findes tallene ikke.

Prognose-fanen giver et bud på de næste op til seks dage, time for time, i samme farvede graf som på den første fane («Lige nu» på Android, «Priser» på iPhone) og med din nettarif, afgifter og moms lagt oveni. Prognosen regnes på vores egen server fire gange i døgnet. Den bygger på elpriserne i Danmark og nabolandene — Sverige, Norge og Tyskland — og på vejrudsigten for vind, sol og temperatur fra den amerikanske vejrtjeneste NOAA. Vind i Nordsøen presser prisen ned; vindstille og kulde presser den op.

Modellen har lært af priser og vejrudsigter siden 2024, trænes forfra hver måned og retter sig løbende efter sine egne fejl. Tidligere regnede appen selv prognosen på telefonen; nu ligger beregningen ét sted, hvor den kan måles og gøres bedre.

Tryk to gange på en søjle, og prisen er delt op som på den første fane — kun spotprisen er et skøn, resten er de kendte satser for dagen. Mangler vejrudsigten, bruger appen et gennemsnit af de seneste fire ugers priser og siger det. Kan prognosen ikke hentes, viser appen den senest hentede, så længe den er under et døgn gammel. Er den ældre, eller har appen ingen, viser den en besked i stedet for et gæt; dagens og morgendagens rigtige priser er ikke berørt.

Appen kalder det, hvad det er: vejledende. Prognosen rammer bedst, hvornår på døgnet strømmen er billig eller dyr, og dårligere, hvor høje de dyreste timer bliver. Forklaringen ligger bag ⓘ på hvert dagskort. Der er ingen konto, og der sendes intet om dit forbrug: appen henter én fil for dit prisområde.

Prognosen måler sig selv

Nær bunden af fanen står kortet «Hvor godt rammer prognosen?» Hver dag sammenlignes prognosen med de rigtige priser, og appen viser den gennemsnitlige afstand 1 dag, 2–3 dage og 4–6 dage frem, i øre pr. kWh. Et tal står der først, når der er målt i 14 dage. Indtil der er målt i 28 dage, kalder appen tallene foreløbige; derefter følger de altid de seneste 28 dage.

Grafen viser de seneste syv dage: den rigtige pris som en grå trappe og prognosen fra dagen før som en blå linje. Tryk i grafen, og en boble viser prognosen, den rigtige pris og afvigelsen for den time. Under grafen står, hvor meget af den mulige besparelse man ville have fået ved at følge prognosens tre billigste timer i træk, på hvor mange dage den lå tættere på end et simpelt gennemsnit af de seneste fire uger, og hvilken dag der var sværest.

Målestokken pynter ikke på noget: gennemsnittet af de seneste fire uger står ved siden af, så man kan se, hvad prognosen faktisk vinder. På billedet lå prognosen på 14 af 16 dage tættere på den rigtige pris end gennemsnittet, men med gennemsnittet ville man have fået en anelse mere af den mulige besparelse ved de tre billigste timer i træk: 98 % mod prognosens 95 %.

Under det står «Sådan beregnes priserne»: formlen og de tre ting, beregningen bygger på — priserne, vejrudsigten og kalenderen med tid på døgnet, ugedag, årstid og danske helligdage.

Hvad strømmen fra dine solceller er værd

Elsalg er en fane for dem med solceller. Den viser, hvad du får for 1 kWh, du sender ud på nettet — time for time i dag og i morgen, og som et skøn for dagene efter. Øverst står salgsprisen lige nu og de næste to timer, og her er en pil opad et godt tegn.

Salgsprisen er ikke spotprisen. Elselskabet trækker et gebyr fra, Energinet og netselskabet opkræver hver deres betaling for at tage imod strømmen, og de fleste elselskaber regner moms oveni de to sidste. Derfor kan salgsprisen blive negativ, når spotprisen er lav, og så koster det penge at sende strøm ud. Søjlerne er grønne over dagens gennemsnit, gule under og røde, når man betaler — og appen siger det med ord, fx «I dag kl. 12–15 koster det at sende strøm ud på nettet».

Den vigtigste linje står lige under prisen: hvad du sparer ved at bruge strømmen selv. Strøm, du bruger i samme øjeblik, som solcellerne laver den, sparer dig hele købsprisen — også nettarif, afgifter og moms. Det er næsten altid mere værd end at sælge den; på billedet 1,61 kr. mod 0,85 kr. pr. kWh.

Tryk to gange på en søjle, og salgsprisen står delt op: spotprisen med timens fire kvarterpriser, gebyrerne hver for sig, og hvad der er tilbage.

Dine egne gebyrer — og hvornår salg koster penge

Første gang du åbner fanen, spørger appen om gebyrerne. Elselskabets gebyr står i salgsaftalen og er typisk 0–6 øre pr. kWh; appen foreslår 2,5 øre. Energinets to gebyrer og dit netselskabs indfødningstarif kender appen selv — netselskabernes satser har vi slået op på selskabernes egne sider. For to små netselskaber fandt vi ingen sats, og der skriver appen «usikker sats». Har du ikke solceller, skjuler én knap fanen.

Regnestykket står nederst på fanen med dine egne tal: spotprisen uden moms, minus elselskabets gebyr, minus Energinets gebyrer, minus netselskabets — og den spotpris, hvor salget giver nul. Hos N1 er det 5,18 øre med de foreslåede gebyrer; afhængigt af netselskabet ligger grænsen mellem knap 4 og knap 12 øre.

Alt kan slås til og fra under Indstillinger → Solceller, også momsen på gebyrerne, fordi ikke alle elselskaber trækker den. Hører dit anlæg under den gamle ordning, hvor Vindstød betaler dig hele spotprisen, slår du «Træk gebyrer fra» fra. Salg af strøm fra private er uden moms.

Mellem graferne og regnestykket står prognosen som salgspris for de næste dage. Den er tegnet med dæmpede farver, så et skøn ikke ligner en rigtig pris.

Når strømmen bliver afbrudt

Under Afbrydelser står de strømafbrydelser, dit netselskab melder ind: dem, der er i gang nu, planlagt arbejde op til en måned frem, og dem, der er afsluttet det sidste døgn. Må appen kende din omtrentlige placering, viser fanen som standard kun dem inden for 5 km fra dit hjem, nærmeste først, med afstand, antal husstande og hvornår strømmen ventes tilbage. Ellers viser den hele netselskabets område og siger det. Er en afbrydelse i gang, står der et rødt tal på fanen; planlagt arbejde tæller ikke med.

Tryk på en afbrydelse, og den åbner sig: hvornår den starter, hvornår strømmen ventes tilbage, hvor mange husstande der er berørt, hvilke gader netselskabet har meldt, og hvad selskabet selv skriver om årsagen. Herfra kan man ringe til netselskabet og hos de fleste selskaber åbne deres egen driftsside, hvor man kan slå sin adresse op. «Vis i Kort» åbner telefonens kortapp på den første af de berørte gader.

Oplysningerne kommer fra netselskaberne via Green Power Denmark, og appen siger selv, at den ikke kan se, om netop din adresse er ramt. De store netselskaber melder afbrydelser ind, men ikke alle de små gør det, og hos et selskab, der ikke melder ind, står der bare «Ingen registrerede afbrydelser i dit område». Radius og Cerius melder afbrydelser, men udgiver ikke planlagt arbejde.

Placeringen bruges kun på telefonen, afrundet til ca. 100 meter. Når listen hentes, sendes kun netselskabet med — ikke din adresse. Melder du et defekt kabelskab, kan du selv vælge at lægge din præcise position med i mailen.

Hele området, besked aftenen før og et defekt kabelskab

Med «Hele området» viser fanen alt fra dit netselskab, og er der mere end ti afbrydelser, bliver nålene på kortet til prikker. Med «Skift» kan du kigge på et andet selskabs område; tariffer og priser følger stadig dit eget selskab.

Besked om afbrydelser er slået fra, indtil du siger ja. På Android kommer der så en notifikation aftenen før planlagt arbejde nær dig — eller to timer før, hvis arbejdet ligger samme dag — så du kan nå at vaske og lade op. Android-appen tjekker også i baggrunden og kan melde en afbrydelse, der lige er startet.

Flisen «Defekt kabelskab?» fører til en side, der fortæller, hvad man skal gøre. Står lågen åben, mangler fronten, eller er skabet påkørt, beder appen dig ringe til netselskabet med det samme — det kalder selskaberne selv akut. Står skabet i vand, laver appen et mailudkast til netselskabet med billede, sted og hvad der er galt — hvis selskabet tager imod mail. Appen sender intet af sig selv; det er dig, der trykker Send.

Besked før den billige time — ikke bagefter

En pris, man opdager dagen efter, er ubrugelig. Notifikationerne kommer derfor, før timen begynder — som standard et kvarter før på Android og en halv time før på iPhone, og det kan indstilles.

Der er beskeder for dagens dyreste og billigste time, før en kommende prisstigning, og — for dem, der lader elbil — for det bedste sammenhængende ladevindue: appen finder de timer i træk, der samlet er billigst, og siger til, inden de starter. Derudover et dagligt overblik om morgenen, en besked, når morgendagens priser er klar, og besked om strømafbrydelser i dit område.

Dag og nat indstilles hver for sig, så man kan sige ja til en påmindelse kl. 21 om nattens billigste time uden at blive vækket kl. 3.

Graf eller liste, lyst eller mørkt

Grafen er hurtig at aflæse, listen er præcis. Kontakten står i indstillingerne, og listen viser hver time med sin egen bjælke og sit eget beløb, med den time, man er inde i, fremhævet. Valget gælder også prognosen.

På Android følger temaet telefonen, medmindre man slår «Automatisk tema» fra — så er appen altid lys. På iPhone følger det altid telefonen. Og på hjemmeskærmen kan appen ligge som widget: en lille med timens pris i farve og en større med prisen, de kommende timer og den billigste time. På iPhone kan den også ligge på låseskærmen, og den kender hele døgnets priser og skifter selv time om natten, uden at appen skal køre; på Android opdaterer den sig hver time.